Hvordan ændres en eksisterende SOLIDWORKS installation for at tilføje serienumre og produkter

Brug følgende procedure for at ændre en eksisterende SOLIDWORKS installation og tilføje flere serienumre og produkter. 

Denne procedure er nødvendig når der er en ændring i licensen (eksempelvis en SOLIDWORKS Standard licens der bliver opgraderet til en Professional/Premium licens) eller en ny licens for tilføjelsesprodukter, såsom Composer, Visualize, Simulation, Plastics etc., skal tilføjes en eksisterende SOLIDWORKS installation.

Følgende procedure er kun gyldig for brugere med en SOLIDWORKS Standalone licens. Hvis du bruger flydende SOLIDWORKS netværkslicens (SNL), og der har været ændringer til licensen (eksempelvis er der blevet indkøbt flere licenser), vil disse ændringer først træde i kraft når man har reaktiveret SOLIDWORKS licensserveren.

 

1. Start Windows "Control Panel" og vælg "Programs and Features".

mceclip0.png

 

2. Højreklik på SOLIDWORKS installationen i listen og vælg "Change".

TIP: Du kan filtrere programmer i listen ved at skrive "solidworks" i søgefeltet.

mceclip1.png

 

3. SOLIDWORKS Installation Manageren starter. Vælg "Modify your installation" og klik "Next".

mceclip2.png

 

4. På "Serial Numbers" siden er serienummeret for SOLIDWORKS allerede indtastet i "3D Design - SOLIDWORKS". Fjern eller ændr ikke dette serienummer.

Under "3D Design - SOLIDWORKS" er der flere separate felter for forskellige SOLIDWORKS-produkter.

Indtast eller copy-paste serienummeret på det produkt du ønsker at tilføje.

Klik "Next".

mceclip3.png

 

5. SOLIDWORKS Installation Manager tilslutter sig SOLIDWORKS' servere for at validere de indtastede serienumre og hvilke produkter du herigennem har adgang til.

mceclip4.png

 

Installation Manageren bør automatisk vælge produkter ud fra de indtastede serienumre, men i nogle tilfælde (eksempelvis når en SOLIDWORKS licens opgraderes fra Standard til Professional/Premium), er det nødvendigt at vælge hvilke underprogrammer der skal installeres. Sikr også, at den korrekte version af SOLIDWORKS er valgt (Standard, Professional eller Premium).

Når du har valgt de ønskede produkter, klik "Next".

mceclip5.png

 

6. På "Summary" siden under "Products to Add" kan du se et overblik over hvilke produkter bliver tilføjet installationen. Vælg "Modify Now" for at starte med at modificere installationen.

mceclip6.png

 

7. Vent til installationen er modificeret og du vil få beskeden "Installation is Complete".

Klik "Finish" for at afslutte installationen.

mceclip7.png

 

8. Start SOLIDWORKS ved at dobbeltklikke på SOLIDWORKS-ikonet på Skrivebordet eller ved at vælge det fra Windows-menuen.

mceclip8.png

 

9. Reaktiver licensen ved at "klikke på spørgsmålstegnet" i øverste højre hjørne  af SOLIDWORKS og vælge "License" efterfulgt af "Activate".

mceclip8.png

Vælg "Select All" for at vælge alle licenser. Vælg optionen "Automatically over the internet...".

Indtast din email og slutteligt klik "Next".

mceclip5.png

 

10. Nu er alle nye produkter tilgængelige i din SOLIDWORKS installation og klar til brug.

Var denne artikel en hjælp?
5 ud af 6 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.