Guide: Opsætning af VR med HTC Vive og eDrawings

 

 

Vil du gerne arbejde med mulighederne i virtual reality via HTC Vive og eDrawings? Så følger her en guide til, hvordan du sætter det op.

Allerførst:

For at køre VR skal du bruge to konti – én til Steam og én til Vive. De kan begge oprettes gratis.
Du opretter din Steam konto HER og din Vive konto HER. For at opsætte din Vive konto, skal du først installere VivePort.

 

Installation af software

Steam
Når du er logget ind på Steam, går du til Store og søger efter ”steamVR” i søgefeltet. Herefter starter du installationen. Der er også en mulighed, der hedder “SteamVR Performance test” – den kan du bruge til at teste om din computer rent faktisk kan trække VR.

VivePort
Her behøver du ikke installere noget, men du skal bruge det, så dit VR headset kan forbindes til din computer. Det skal kun gøres én gang.

 

Opsætning

VR
For at kunne anvende VR med rumopsætning skal du bruge et område, som er mindst 2m x 1,5 m. Vi anbefaler dog at have lidt mere end det til rådighed for den bedst mulige oplevelse. Du kan også anvende VR uden rumopsætning. Så bevæger du udelukkende controllerne, ikke dig selv – det kræver kun den plads, din stol fylder.
Følg anvisningerne til at forbinde dine controllers til computeren, headset og baserne. Hvordan man gør, afhænger af dine controllers.
Når alle ledninger er forbundet, skal du køre et ”Room Setup”. Det gør du for at markere hvor stort et område, du bruger i din VR-opstilling. Når du nærmer dig kanten af dit område, vil du få vist en væg i VR-grafikken som advarsel.
Start SteamVR. Længst nede på skærmen trykker du på den lille pil ved siden af SteamVR xxx (xxx=steamVR version). Tryk derefter på ”Run Room Setup”.

Følg instruktionerne til Room Setup. På billedet ovenfor kan du se at headset, controllere og baser alle er grønne. Alle disse ikoner skal være grønne, før du kan gå i gang.

eDrawings
Hvis du ikke allerede har eDrawings installeret, kan du hente det HER.

Når du har installeret eDrawings 2019 SP01 skal du aktivere VR funktionen.

VR-muligheden i eDrawings er stadig i beta. Derfor er den ikke tilgængelig, hvis du laver en standard installation af eDrawings. Du skal derimod aktivere Virtual Reality add in først. Det gør du sådan her:

1) Tryk på “Windows” knappen.
2) Søg efter “variables”, tryk “edit the system environment variables”

3) Tryk “Environment Variables”

4) Tryk “New System Variable”, og tilføj følgende tekst (uden anførsels tegn), “ED_RS_ENABLE_VR” “true”.

OBS! Der må IKKE ændres på store og små bogstaver, da det ellers ikke vil virke.

Nu er VR funktionen i eDrawings aktiv.

Start eDrawings og klik File -> Open in VR (Beta). Filen åbner nu, men du vil samtidig få vist vindue med besked om, at eDrawings ikke kan finde materialet. Samme vindue indeholder dog et link, hvor du kan downloade materialet.

Materialet ser ikke ud som du kender det i SOLIDWORKS. Her skal du i stedet bruge det til at opbygge den virtuelle verden, du er på vej ind i.
Hent materialet og gem det på din computer. Husk at lægge søgestien ind i eDrawings – det gør du under Options -> Import og læg stien ind i bunden.

For at sikre at SteamVR og eDrawings ikke kører på det integrerede grafikkort, skal du en tur forbi indstillingerne. Her kan du tilføje et bedre grafikkort. Sådan her gøres det i NVIDIA:

Højreklik på skrivebordet og vælg NVIDIA Control Panel.

Klik på 3D settings -> Manage 3D settings -> Program Settings.
Vælg softwaren i drop down, eller tilføj den, hvis den ikke allerede findes. Derefter kan du vælge hvilket grafikkort, du vil bruge.

Gør dette for både SteamVR og eDrawings.

 

Åbn en fil i VR

Når du har åbnet SteamVR og eDrawings klikker du på File -> Open in VR (Beta). Når eDrawings har indlæst filen kan du klikke Play.

Skrevet af

Joakim Karlsson
Technical Consultant, Sweden
 

Lennart Tinndahl
Technical Consultant, Denmark

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.