Cloud og digitalisering er fremtiden
for CAD og produktudvikling
At de seneste måneder har været udfordrende for virksomheder vil være en underdrivelse for de fleste fagfolk. Men e-mail, Skype, Zoom og MS Teams har bidraget til at holde hjulene i gang hos de fleste. Disse værktøjer er alle nyttige til møder og til den daglige kommunikation. Men i sig selv er de ingen permanent løsning. På den anden side er digitalisering – brugen af digitale teknologier og data – et stærkt alternativ, der effektiviserer fjernarbejde. Og sådanne løsninger er i de hele taget fremtiden for, hvordan vi arbejder med CAD og produktudvikling.
Hvordan deler eller samarbejder du på CAD-filer, når dit team er spredt geografisk?
Bruger du DropBox, Google Drive eller en fildelingsservice?
Førhen, og især i de seneste måneder, har du sandsynligvis stået overfor udfordringer med at få online mødeplatforme og chat-applikationer op og køre. Og du har sikkert også kæmpet med at installere software, opsætte VPN-adgang eller overføre filer.
Vores oplevelser nu kan meget vel være et kig ind i fremtiden for vores arbejdsliv.
Alle trends peger på digitaliseringen af alt, hvad vi foretager os. Cloud-baseret CAD og digitalisering vil også transformere den måde, ingeniører og designere arbejder på. Simpelthen fordi digitale løsninger tilbyder en effektivitet og fleksibilitet, der kan være en afgørende konkurrencefordel for moderne virksomheder.
Dassault Systèmes SolidWorks Corporation tilbyder deres egen løsning – 3DEXPERIENCE. En platform til 3D-design, dokumentlagring, projektsamarbejde og kommunikation alt-i-et i skyen hvor som helst og når som helst.
3 udfordringer som du ikke behøver
at bekymre dig om med en cloud-baseret løsning
- Udfordring 1: Kommunikation
Hvordan forbinder du adskilte mennesker og data?
Alle organisationer oplever en adskillelse af mennesker og data, der ellers bør være tilgængelige i de samme projekter. Hvordan sikrer du dig, at alle på dit team er forbundet? Hvordan kan du handle hurtigt og effektivt adskillelsen til trods? - Udfordring 2: Samarbejde
Hvordan finder og deler du CAD-data?
Uden integrerede værktøjer vil du unægteligt opleve et dårligt flow af data mellem afdelingerne. Dette er dyrt og vanskeliggør effektiviteten ikke kun i projekter, men også for hele organisationen. Dette kan forårsage stor frustration for både dig og dine kolleger, når I søger efter filer og ikke kan finde den nyeste version. - Udfordring 3: Hardware & software
Hvordan holder du din software og dine systemer opdaterede?
Servere, hardware, softwareopgraderinger, skalerbarhed og afhængighed af IT. Der er ofte mange udgifter forbundet med disse, og budgettet har en tendens til at stige år for år.
7.500 R&D-ansatte hos Dassault Systèmes har arbejdet sammen på at tilbyde dig denne splinternye platform til fremtidens konkurrencedygtige virksomheder. 3DEXPERIENCE-platformen er knudepunktet for hele Dassault Systèmes’ produktportefølje, hvor du kan skræddersy din egen industriløsning til din virksomheds specifikke behov. Og den giver dig flere kræfter med mindre hardware og nul IT-omkostninger.
Hvad er 3DEXPERIENCE?
Grundlæggende er 3DEXPERIENCE-platformen en samling af cloud-baserede applikationer. Ligesom med en smartphone er der forskellige applikationer, der er inkluderet som standard, eller som du kan tilføje, der giver dig adgang til deres funktioner fra din webbrowser.
Du udvælger lige præcis de applikationer, du ønsker, og du kan tilgå dem når som helst og hvor som helst online.
Slut med en uoverskuelig vifte af åbne vinduer og forskellige programmer. Det hele er samlet ét sted og foregår i skyen.
Målet med 3DEXPERIENCE er at bygge bro mellem teknik, markedsføring, salg og service i produktudviklingsprocessen for at skabe et samarbejdsmiljø, der er overskueligt, digitalt og i realtime.
Altså bliver alle de forskellige aspekter af produktudvikling samlet i et sammenhængende miljø, hvor det er meget lettere for teams at samarbejde om projekter. Team-medlemmerne arbejder i samme primære softwaremiljø, hvor de ser på alle de samme data og alle de samme filer.
Platformen anvender en enkel, brugervenlig grænseflade, der huser de forskellige applikationer – herunder SOLIDWORKS – til 3D-design, analyse og simulering.
En effektiv og fleksibel cloud-løsning
En cloud-baseret platform som 3DEXPERIENCE har store fordele som en løsning til produktudvikling.
Det eneste, der kræves for at være i stand til at arbejde let og ubesværet på dit projekt, er en internetforbindelse. Glem alt om VPN’er, høje server- og hardwarekrav eller omfattende softwareinstallationer.
Hindringerne for at kunne løse produktudviklingsopgaver effektivt og fleksibelt fjernes – uanset hvor du er, og hvem du arbejder sammen med. Platformen indeholder en bred vifte af applikationer, herunder værktøjer til CAD og datahåndtering samt til kommunikation, samarbejde og projektstyring.
Du kan tilgå dem direkte i din browser – og det samme kan dine kolleger og samarbejdspartnere.
Du samler alle dine opgaver på en enkelt platform. Du behøver ikke længere oprette SOLIDWORKS-modeller for at dele dem i Dropbox og chatte om dem på Skype. Du kan gøre det hele i den samme brugergrænseflade på 3DEXPERIENCE-platformen.
Er tiden inde til digitalisering?
Hvis du overvejer digitalisering og fordelene ved det, ser du måske netop i øjeblikket en åbning til at tage fat på en sådan transformation.
Cirkulerer overvejelser – eller drømme – om digital transformation og nye arbejdsgange allerede i din virksomhed?
Vi vil meget gerne tage en snak med dig om, hvilke muligheder du har for at digitalisere din forretning og implementere cloud-løsninger til effektiv produktudvikling og kommunikation.
Giv os et kald på tlf. +45 70 22 22 80.
Kommentarer
Log ind for at kommentere.